Hurtige eller langsomme konkurrencer til dit nyhedsbrev?

Du har nu muligheden for at deltage i en konkurrence - det leger vi i hvert fald.

Hvis du skal vælge mellem at:

  • deltage og vinde HER-OG-NU (du får svaret straks efter deltagelsen)
    eller
  • Vente på at få at vide om du er "den heldige vinder" om 27 dage.

Hvor stor er chancen så for at du vælger at deltage i konkurrencen?
Det korte svar er: Den er langt større når du får en "øjeblikkelig tilfredsstillelse".

Med hånden på hjertet så vil det være forkert af mig at sige noget om procenter, for det afhænger alt sammen af om din lodtrækning igen er relevant for deltagern, og hvordan at det hele sættes op grafisk. Uanset hvad, så vil der være en langt større overvægt at deltagere, når du tilbyder muligheden for en forløsning, i det øjeblik de prøver chancen af.

Hvor stor skal præmien være?

Den behøver faktisk ikke at være særlig stor. Den skal naturligvis repræsentere en værdi for dine deltagere, men det er ikke det samme som at præmien skal være dyr.
Men mange mindre præmier har du samtidig også bedre råd til at belønne dine deltagere. Præmiens pris indgår jo også i din samlede beregning af rentabilitet.
I almindelig arbejder vi jo med et begreb som "CAC" eller "cost per acquisition", altså prisen på anskaffelsen af kunden.

Det dur jo ikke at det i gennemsnit koster dig 250 kroner at skaffe ét salg på 300 kroner på din shop.

Beregning af Leadpris og CAC

Når du laver en konkurrence, så skal du huske at indregne din omkostninger forbundet med den. Du er nødt til at holde styr på hvad det koster dig at få et lead ind på din liste.
I din beregning bør følgende indgå:

  • Betalt trafik til landingpage (tilmeldingssiden) med eks. Facebook annoncer eller Google Ads.
  • Influencers.
  • Organisk / viral trafik fra SoMe posts.
  • Indkøbspris på præmier
  • *Præmieafgift til staten (uummph!....den glemmer mange - det er dit ansvar)
  • Eventuelle tools du anvender særligt til formålet.
  • Fragt på forsendelsen af præmier. Særligt hvis du har mange præmier der skal udsendes, så kan dette udgøre en større del af din samlede omkostning.

Leadprisen

Du skal med andre ord sørge for, at lægge alle dine omkostninger forbundet konkurrencen sammen, og dernæst se på antallet af leads du får ind.
Har al ovenstående i eksempelet kostet dig 2.549 dkk og resultatet er 849 ny leads på dit nyhedsbrev, ja så ligger du med en gennemsnitlig leadpris på 3 dkk.

Er det så billigt?

Tjah.... it depends.

Får du ingen salg ud af det, så har du brændt 2.549 kroner af, men har du gjort dit arbejde godt nok, så kan du let ende ud med at 20% ender med et køb i løbet af deres "levetid" på din liste.
Sker der, og har du en gennemsnitlig kurvstørrelse på 600 dkk, så vil det i dette tilfælde blive til 101.880,00 DKK i omsætning over tid!!!!!

CAC-prisen

Her taler vi ikke om prisen pr. lead, men derimod om prisen pr. anskaffelsen af en betalende kunde. Den er jo for alvor interessant.
I vores eksempel bruger vi 2.549 kroner i alt, og udbyttet bliver 170 betalende kunder.
CAC-prisen må dermed være 2.549/170 = 14,24 DKK.

DET BLIVER IKKE MEGET BILLIGERE!
Og det er blot for første køb. Du skal naturligvis genaktivere dem og gøre dem til genkøbende kunder!

Så vildt kan det blive - også for dig og med min hjælp

Jeg har personligt opbygget en Klaviyo konto så stor, at mere end 30% af alle de leads der er på listen, har købt på et tidspunkt.
Mellem 23 og 46% af dem kommer igen og igen, alt efter årstid og sæson.

Og hvorfor så det?

Fordi listen er trimmet, passet, plejet, segmenteret og alt hvad der kan laves af smarte flows og kunderejser er opbygget.
De konkurrencer der afholdes er RELEVANTE og INDHOLDET i de respektive kampagnemails og flows er udarbejdet i høj kvalitet.

Jeg vil elske at samarbejde med dig og hjælpe dig til at opnå den samme succes med e-mail marketing.

*Siden 2019 har SKAT ændret reglerne, således at virksomheder der udlodder konkurrencer ikke skal betale gevinstafgift på præmier op til 750 dkk. Ved præmier højere end det (det er salgsprisen vi taler om og ikke din kostpris ex. moms) udløser det fortsat en gevinstafgift på 17,5%. Du skal have meddelt og registreret din konkurrence til SKAT forinden at konkurrencens start, for at den er lovlig.

DISCLAIMER: Hvad du læser her, er blot min tolkning af lovgivningen. Jeg er hverken jurist eller kan og vil stå på mål for korrektheden af ovenstående udsagn. Det er dit ansvar, 100% ene og alene, at følge lovgivningen. Jeg har blot i dette blogindlæg gjort dig opmærksom på, at der er lovgivning på området, som du skal sætte dig ind i og bør følge.

Skriv et svar